Links til andre sider   Finansielle ord    
Home
Arbejdsområder

Hvem er vi?

Beregningsprogrammer

International finansiering
Tysk busleasing
Billeasing (Tysk/Dansk)
Billån
Ejendomme
Leverandører
 
 

Leksikon find de mest almindelige begreber for finansieringsaftaler

A B C D E F G H I J
K L M N O P R S T U
A
Afdrag Er den del af finansieringsydelsen der ikke er rente. Har kun betydning for lån. 

 

Afskrivning, skattemæssig

 

Ved lån ejer virksomheden aktivet og foretager skattemæssige afskrivninger. Ved leasing ejer leasingselskabet aktivet og overtager dermed afskrivningsretten. Leasingtager kan derimod fratrække leasingafgifterne skattemæssigt som en driftsudgift

 

Anlægsaktiver Der er typisk tale om produktionsudstyr såsom lastbiler, maskiner, edb, bygninger m.v. 

 

Annuitet De fleste finansieringsaftaler er beregnet ud fra annuitetsprincippet, der betyder at ydelserne er konstante i finansieringsperioden.

 

Anskaffelsessum er prisen for udstyret excl. moms. Leveringsomkostninger kan medgå i beløbet.

 

B

Basisrente anvendes ofte i finansieringsaftaler og forveksles ofte og fejlagtigt med med aftalens kalkulationsrente. Basisrenten er for det meste den rente som finansieringsselskabet selv låner pengene til, eller bruger som udgangspunkt for ændringer i en finansieringsaftale med variabel rente

 

Bevilling Er når finansieringsselskabet har accepteret kunden kreditmæssigt. Må ikke forveksles med et tilbud med forudsætninger.

 

C
Ciborrente står for Copenhagen Interbank interest rate og er en ledende international rentesats, der ofte anvendes som basisrente og reguleringsfaktor for finansieringsaftaler. Renten kan aflæses i avisen.

 

D
Depositum Depositum anvendes hyppigt som sikkerhed ved leasing og erlægges ved leasingaftalens etablering - skal tillægges moms. Depositum tilbagebetales ved endt leasingperiode. Depositum forrentes normalt med samme rente som leasingaftalens rente eller lavere

 

Dokumentskrivningsgebyr Ved leasing typisk fra kr. 0 til kr. 2.500 pr aftale. Ved lån normalt større.

 

E
Ekstraordinær, første leasingafgift I daglig tale udbetaling. Leasingafgiften er fradragsberettiget og betyder samtidig, at finansieringsbeløbet og kreditrisikoen reduceres.

 

Etableringsomkostninger Opkræves normalt ved finansieringsaftalens indgåelse. Størrelsen andrager fra kr. 0 til kr. 2.500 ved leasingaftaler og til flere tusinde kroner ved låneaftaler. De typiske etableringsomkostninger er stempelomkostninger og dokumentskrivningsgebyrer

 

F
Finansiel leasing En leasingform hvor leasingydelserne alene omfatter finansieringen af aktivet og at der ikke er inkluderet ydelser som f.eks service. Se også operationel leasing

 

Forsikring Det forlanges normalt, at kunden selv sørger for kaskoforsikring af de finansierede aktiver. Der udfærdiges panthaverdeklaration, gebyr kr. 600 

 

G
H
I
Indfrielse af leasingaftaler Leasingaftaler er normal uopsigelige i leasingperioden. I praksis kan leasingaftaler købes fri. Der er flere metoder. Enten betaler man et engangsbeløb eller leasingaftalen tilbagediskonteres. Typisk betyder det at leasingselskaberne sikrer sig et tillæg til restgælden

 

Indfrielse af låneaftaler Låneaftaler kan indfries til restgæld plus et ekspeditionsgebyr. Har man valgt fast rente kan der komme et yderligere indfrielsesgebyr.

 

J
K
Kreditvurdering En kundes kreditværdighed er bestemmende for de finansieringsvilkår som kan opnås. Kreditvurderingen baseres på udstyret, kundens evne til at drive virksomhed og virksomhedens kapitalforhold.

 

Købekontrakt I praksis det samme som lån

 

L
Leasing Er langtidsleje af anlægsaktiver

 

Lineær afskrivning Afskrivningsmetode hvor afskrivningerne er lige store i perioden. En anden metode er saldoafskrivning.

 

Løbetid Løbetiden kan aftales individuelt ved lån og leasing. Dog vil man normalt kun acceptere en løbetid der svarer til aktivets levetid. 

 

M
Marginal Er den fortjeneste der tillægges basisrenten. Ligger typisk på 1,5-5% alt efter sagens karakter.

 

Moms, købsmoms Der er moms på leasingafgifter og depositum. På låneydelser er der ingen moms. Ved lån skal kunden selv udbetale købsmomsen. Ved leasing er det leasingselskabet, der betaler købsmomsen. I nogle brancher kan man ikke modregne momsen. Se også tysk moms

 

N
NIPS Er en meget anvendt  basisrentesats og er den rente som bankerne kan låne til hos Nationalbanken.

 

Nutidsværdi Er den tilbagediskonterede værdi af ydelserne i nutidskroner. Sagt på en anden måde - hvad er de fremtidige ydelse værd idag.

 

O
Operationel leasing Er en sammensætning af finansiel leasing og serviceydelser, som inkluderes i den samlede leasingafgift. Herudover ligger risikoen for restværdien hos leasingselskabet.

 

P
Panthaverdeklaration Beskriver det forsikrede og indsendes til forsikringsselskabet. Dette sikrer at panthaver får besked om eventuelle forsikringsskader. 

 

R
Rente, kunde Er den rente som finansieringsaftalens afgifter er beregnet ud fra. Består som regel af basisrente plus en marginal. Man kan vælge mellem variabel rente og fast rente.

 

Risiko, kreditmæssig Er forskellen mellem aktivets salgspris og finansieringsaftalens indfrielsesbeløb.

 

Restværdi Er den værdi som det leasede aktiv er sat til ved aftalens udløb. Normalt hæfter leasingtageren for denne værdi.. 

 

S
Saldoafskrivning En afskrivningsmetode hvor man afskriver en procentdel af anskaffelsessummen pr. år. Afskrivningen formindskes år for år. En anden metode er lineær afskrivning.

 

Scrapværdi Er den indregnede restværdi ved leasingaftalens normale udløb. Værdien kan aftales individuelt, så længe den ligger inden for en forventet og rimelig salgspris. Scrapværdien er normalt indregnet i leasingafgifterne. Jo større scrapværdi jo mindre leasingafgifter - og omvendt. Risikoen på scrapværdien ligger hos kunden ved finansiel leasing og hos leasingselskabet ved operational leasing.

 

Serviceaftale Nogle leverandører tilbyder serviceaftaler som kan integreres i leasingaftalen

 

Sikkerheder Ved leasing har leasingselskabet sikkerhed i udstyret da er ejere. Ved et lån har finansieringsselskabet pant i udstyret. Vurderes det, at udstyret ikke er sikkerhed nok, kan man tage supplerende sikkerhed i form af en større ekstraordinær leasingafgift, depositum, kaution eller sikkerhed i andet udstyr i virksomheden

 

 

 

T
Tilbagediskontering, opgørelsesmetode Er en indfrielsesmetode hvor man beregner de skyldige ydelser til nutidsværdi. Størrelsen af værdien afhænger af den anvendte rente. Jo lavere rente jo større nutidsværdi. Det er også et udtryk for hvad leasingselskabets mistede indtjening ved at leasingaftalen indfries før det aftalte udløb.

 

Tinglysning Anvendes primært ved lån og sikrer at andre kreditorer kan se hvad der er pant i. Tinglysningsafgiften er 1,5% af lånets størrelse.

 

Tysk moms Den tyske moms er p.t. 16%. I nogle brancher kan man ikke efter danske regler modregne momsen på leasingafgifter. Disse brancher kan med fordel anvende tysk leasing og dermed få momsen retur. Der gælder bl.a. for busvognmænd der driver offentlig persontransport, bedemænd, tandlæger o.a.

 

U
Udbetaling Udbetaling anvendes ved lån. Lånebeløbet reduceres med udbetalingen. Ved leasing er der tilsvarende tale om en ekstraordinær 1. leasingafgift.

 

 

 

 

 
Har du forslag til yderligere ord og begreber